Tvangsopløsning er en tvungen opløsning af et selskab, som sker fordi de vigtigste af lovgivningens krav ikke er blevet overholdt, f.eks. manglende regnskab eller hvis en virksomhed ikke har reageret på tabt, udestående kapital. Tvangsopløsning bruges kun til kapitalselskaber, såsom anpartsselskaber (ApS), iværksætterselskaber (IVS) og aktieselskaber (A/S).
Et selskab kan blive sendt til tvangsopløsning ved skifteretten, hvis det:
Før Erhvervsstyrelsen sender et selskab til tvangsopløsning, varsler vi selskabet om de forhold, som skal bringes på plads for at undgå en tvangsopløsning.
Tvangsopløsningen foregår ved, at Erhvervsstyrelsen sender besked til skifteretten, som skal foretage tvangsopløsningen. Selskabets senest registrerede ledelse vil herefter blive indkaldt til skifteretten.
Et selskab, der er under tvangsopløsning, kan anmode om genoptagelse, hvis det lever op til visse betingelser. På den måde kan det fortsætte sin hidtidige drift i stedet for at lukke ned, jf. selskabslovens § 232.
Tvangsopløsning kan ske på tre måder
Formløs opløsning betyder, at en virksomhed lukkes uden nogen egentlig opløsningsbehandling. Det kan fx ske, hvis virksomheden ikke har værdier, der vil kunne betale for opløsningsbehandlingen, og der ikke er nogen, der vil stille sikkerhed for omkostningerne.
skifteretten kan opløse et selskab ved konkurs, hvis selskabet ikke kan betale sine kreditorer som aftalt, efterhånden som deres krav forfalder, og hvis der er værdier af en vis størrelse i selskabet.
Hvis et selskabs aktiver skønnes at kunne dække selskabets gæld til kreditorerne og omkostningerne ved opløsningsbehandlingen, men selskabet ikke overholder reglerne for at drive virksomhed, så kan skifteretten tvangsopløse virksomheden ved likvidation. Likvidator har også mulighed for at begære selskabet konkurs, hvis det viser sig, at likvidation ikke er muligt.